Indlæg: Safari

Hej alle, klokken er lige nu 15.45.

I soendags kom vi saa hjem fra safari - en fantastisk oplevelse (Bo og Susanne kan godt glaede sig). Charlotte har vaeret syg et par dage og saa har det vaeret helligdag i gaar og forgaars, hvorfor vi foerst skriver indlaeg idag.
Safarien boed paa en masse oplevelser og vi var begge enige om at Serengetisletten er helt fantastisk. Vi fik dejlig mad og vi camperede 2 af naetterne i det fri. Paa Serengeti var der 3-4 loever paa en klippetop ca. 200 m vaek. Det gjorde folk lidt nervoese, men vi fik at vide at loeven er et meget sky dyr, saa dem skulle vi ikke vaerre bange for.
Naa, lidt mere kronologi goer det nok mere overskueligt for laeseren. Vi startede ud med at blive hentet 45 minutter senere end de havde sagt - meget typisk hernede. Dernaest skulle vi lige hente de tre canadiske piger; Kaala, Tara og Amy, som skulle vaere med i vores safari-jeep paa turen. Turen gik nu mod foerste destination: Lake Manyara National Park. Her var hoejdepunktet elefanter i store flokke. Parken var flot og den mest frodige af de tre vi saa. I parken saa vi ogsaa bavianer, dik dik's, impalaer, flodheste, giraffer (fra meget lang afstand) og zebraer. Bavianer blev det foerste dyr vi saa, da de i en stor gruppe krydsede vejen lige foran os. Der var desvaerre lidt daarlig belysning her, saa billederne af bavianerne paa kameraet svarer ikke helt til den store oplevelse det faktisk var. Vi sluttede ved en stor flodhestesump ved solnedgang, hvor vi fik lov til at gaa ud af jeepen. Vores fremragende chauffoer, Frank, paapegede at flodhestene snart skulle ud af vandet og at de ikke er til at spoege med, saa vi hellere maatte se at komme tilbage til jeepen. Hernaest gik turen tilbage til lejren, hvor vi fik aftensmad og saa paa hoved i seng, vi skulle op naeste morgen kl. 7.
Efter morgenmad drog vi mod Serengetisletten, hvor vi skulle igennem et mindre helvede, som de hernede proever at romantisere ved at kalde det en afrikansk massage. Vejen var simpelthen forfaerdlig! Ca midtvejs paa turen stoppede vi for at besoege en masailandsby. Dette blev en blandet fornoejselse. For selvom det var spaendende nok bar det rigtigt meget praeg, at vaere en forretning for masaistammen. F.eks. virkede boernene naermest dresseret til at fremsige alfabetet i kor for os mm. Det var dog fedt, at se husene og hvordan de boede mange mennesker paa ufatteligt lidt plads.
Serengetisletten, var som naevnt, en ubeskrivelig oplevelse (vil dog proeve alligevel). Vi ankom til lejren op ad eftermiddagen og det foerste vi lod maerke til var et skilt der loed: "Do not get out of the campsite, animal may attack human being" - vi blev enige om, at det var heldigt det stod i ental, saa vi ikke alle blev aedt, hvis det nu var:-)
Dernaest gik turen ud paa sletten, hvor vi for foerste gang saa loever, baade en der laa og var syg og to der slentrede paa vejen foran os ud mod solnedgangen. Her lykkes det ogsaa for os at komme meget taet paa to giraffer. Vi havde ogsaa en fantastisk oplevelse med en leopardmor med sine to smaa unger, som laa og fik mad paa en klippe. Frank forklarede os at det her var et meget sjaeldent syn og at vi skulle prise vores held. Ellers bare hjem og i seng, da vi skulle meget tidligt op kl. 5.30.
Denne naeste formiddag blev ogsaa fantastisk. Vi kom vildt taet paa en han- og hunloeve, da Frank besluttede sig for at bryde reglerne og koere lidt ind i landskabet. Vi kom saa taet paa, at det naesten var skraemmende, men loeverne virkede lige saa skraemte som os. Dernaest brugte vi en times tid paa at lede efter en gepard. Frank spottede den paa uforstaaelig vis paa meget lang afstand. Heldigvis kom den tattere og tattere pa os for til sidst at vandre ud paa vejen foran os og laegge sig til hvile i vejkanten. Vi var heldige at ramme Serengeti paa et tidspunkt hvor gnuernes migration var naaet hertil, saa der var saaledes gnuer saa langt oejet kunne se. Der er heller ikke meget tvivl om at disneys tegnere maa have skeelet lidt til Serengetisletten ved tilblivelsen af loevernes konge.
Efter at have spist frokost (springer lidt, da jeg er ved at blive traet) drog vi tilbage hvor vi kom fra - mod The Ngorogoro Crater. Det vil sige tilbage via samme bumlevej, som gav Hjalte en god gang koeresyge. Da vi kom frem blev vi klar over at der ikke var mere safari idag. Lidt skuffende.
Dagen efter stod vi op kl. 5.45 og koerte afsted kl. 6. forud var gaet en meget kold nat, hvor vi valgte at lyne vores soveposer sammen til en stor, for at holde varmen. Intet andet:-)!
Krateret er et fantastisk sceneri at koere paa safari i. Det er omkring 20 km. bredt paa det bredeste sted og ligner noget der for millioner af aar siden er blevet ramt af en kaempe meteor. Hoejdepunktet i krateret var nok da vi uden at vaere i jeepen kom meget taet paa en vandrene elefant. I krateret fik vi ogsaa set det sidste dyr vi mangelde for at fuldende "The big five" (Loeve, Boeffel, Leopard, Naesehorn og Elefant) og "The Great Eight" (dvs. plus Zebra, Giraf og Gepard). Vi saa her et joggende naesehorn (eller floedehorn, som charlotte mente det hed) paa lang afstand, saa det blev aldrig den store oplevelse. Til gengaeld spiste vi picnic i meget smukke omgivelser ved en stor soe, fyldt med flodheste.
Vi kom hjem ved 6-tiden soendag og maatte kaempe for at holde os vaagne til aftensmad. Ellers paa hoved i seng efter en uforglemmelig tur, der var alle pengene vaerd.

I Mandags moedtes vi med ejeren af den organisation vi rejser gennem (IVHQ) - Daniel. Han var meget utilfreds med LIVE (den organisation de samarbejder med og som skal hjaelpe os). Hovedproblemet var korruption i organisatione, der gjorde at penge fandt vej til de forkerte haender. Derfor har de valgt at fyre LIVE og vi har nu faaet ny organisation. LIVE ved dog ikke noget om det endnu, da man vil sikre sig de ikke loeber med resten af pengene. Det har skabte en noget akavet situation i gaa paa vores lokale samlingssted hver morgen, da der baade var repraesentanter fra LIVE og den nye organisation: focus in africa.

Paa naer denne forvirring de sidste par dage har vi det rigtigt godt. Der er kommet en ny gruppe frivilige med mange soede mennesker som vi moedtes med igaar over en oel eller to.

Vi savner jer derhjemme ind i mellem, men der sker saa meget hernede at vi lidt glemmer at savne jer.

Kaerlig Hilsen

Charlotte og Hjalte