Hej Alle. (det er i dag tirsdag den 23 sep. kl 16)
Tak for alle jeres hilsner, dejligt at hoere fra jer og vil prove at svare paa jeres sporgsmaal. De sidste par dage har vaeret rigtig dejlige og spaendende. Siden vi sidst skrev paa bloggen som var i loerdags, har vi i soendags haft en dejlig slap af dag. Vi havde hoert fra nogle af de andre frivillige, at der var et hotel hvor vi kunne leje os ind for en dag og benytte deres swimmingpool, hvilket vi gjorde. Det var lige hvad vi traengte til. Det kostede 6000 Tz shillings, hvilket er ca. 30 kr pr mand. Saa det var rigtig billigt og skoent med lidt vestligt luksus....;0)
I dag har osaa vaeret en rigtig spaendende dag. Vi har moedt nogle frivillige fra Canada, tre rigtig soede piger Caarla, Amy og Tara, som vi i dag var paa udflugt med til FN's domstol for folkemordene i Rwanda. Sagen koere over flere aar og vi var saa med i retsalen ( der var dog ruder imellem os og dem og vi sad med hoeretilfoner paa) og hoerte videnudsagn, samt hoerte paa en sag hvor en var domt for at vaere med til kriminaliteterne i Rwanda. Simpelhent saa spaendende og vi vil rigtig gerne derhen igen. dette var gratis og vi synes selv at det er lidt blaeret at have set en saa stor retsag i vores historie.
Og til Steffen og Tanja....
Dejligt at hoere at I har haft en dejlig tur...uden vabler. Vi glaeder os til at hoere mere om det naar vi kommer hjem. Og jeg (charlotte) glaeder mig til at se jer. Savner jer nemlig.
Hjalte og jeg har haft samme diskusion om traet er lilla eller ej og jeg (charlotte) mener at det er og Hjalte mener at det ikke er.... men jeg synes at det er for sejt at bladene er lilla. har aldrig set det foer.
Som vegetar her i Arusha er det faktisk ret nemt. Vi har provet at forklare vaertsfamilien det, vi tror ikke at de forstaar det helt, men respektere det og vi faar naesten aldrig noget med koed. I supermarkederne er der naesten heller ikke noget koed, men der er desvaerre heller ikke nogle frugter. Jeg( charlotte) har koebt de forste aebler i dag...endelig kunne jeg finde nogle.
Og til Lone:
Vi har personligt ikke oplevet noget daarligt, men nogle af de andre har oplevet at komme til vaertsfamilier hvor de naesten aldrig er hjemme og andre har oplevet ikke at komme til det projekt de har oensket. ellers er der ikke noget daarligt herfra.
Og saa til alle:
Sikke noget med Rantzausgade. Det lyder som om at det er godt at vi ikke er hjemme lige nu. Men haaber ellers alt er vel. her gaar det stadig rigtig godt. Vi er ved at vaenne os til at finde rundt selv og tingene er ikke saa dyre. vi tager en dala dala hver dag, som koster 400 shillings pr mand, hvilket svare til lidt under en dollar hvilket er ca. 2 kr. Maden koster heller ikke saa meget, saa det er rigtig dejligt.
Som vi har skrevet en del gange nu, (mest fordi vi glaeder os rigtig meget), er at vi skal paa safari fra paa torsdag til soendag, hvilket ogsaa betyder at vi ikke kan skrive paa bloggen foer mandag. Vi glaeder os til at fortaelle om det og vise billeder.
Hav det rigtig godt allesammen.
Knus fra Hjalte og Charlotte
tirsdag den 23. september 2008
lørdag den 20. september 2008
Billeder: fra vores vandring til boernehjemmet
Meget af naturen paa vejen ser saadan ud
Charlotte ved indgangen til boernehjemmet
Boernene loeber op til os paa vejen for at faa lov til at holde os lidt i haanden
Mere natur
En jernbane vi krydser hver dag for at komme til boernehjemmet
Boerne paa vejen er meget interesseret i os og vi bliver tit budt velkommen - baade paa swahili, men isaer paa engelsk, som de elsker at proeve af paa os
En meget fattig og beskidt del af vores gaatur (de to piger laengst til hoejre er to andre frivillige paa boernehjemmet - de er fra USA)
Indlæg: En uge er gaaet
Hej Alle.
Saa er det blevet loerdag i Tanzania og der er bogtavlig talt sort af mennesker i indre Arusha i dag...hehe (Hjaltes joke)
Der er allerede nu naesten gaaet en uge og hold da op hvor har der vaeret mange indtryk. Vi er ved at vaenne os til at vaere her, men de goende hunde og galene hoens kl.5 om morgenen, hver dag, goer det svaert at faa sovet helt igennem. Vaerstfamilien er stadig utrolig sode.
Alt bliver lavet for os, og det er lidt maerkeligt ikke at faa lov til at hjaelpe med noget som helst, naar vi gerne vil.
Dette siger ogsaa lidt om deres kultur hernede. De er alle saa utrolig sode og naesten alle hilser paa os paa gaden og siger Jambo, som betyder hej. Velkomsten paa boernehjemmet er ogsaa bare saa dejlig. Hver dag bliver boernene saa glade naar vi kommer og mange giver en krammer eller high five.
I loebet af ugen var vi til et mode med den lokale NGO live, hvilket var en meget akavet affaere. Det var et foundraising arrangement, hvor live ville have at ville skulle give yderligere penge til deres projekter, hvilket ikke faldt i god jord os nogle af de frivillige og der var en stor diskusion. Det endte med at de ikke fik nogle penge og mange gik hjem sure over det. Hvilket vi ogaa gjorde. Vi er jo hernede som frivillige og har givet nok i forvejen. Maerkeligt.
Ellers gaar det stadig godt. det er blevet rigtig varmt og gaaturen hjem fra boernehjemmet paa 45 min i solen er meget haardt for lille mig (charlotte). Men vi skal vaenne os til det, hvis vi skal bestige noget af Kilimanjaro som vi har taenkt os efter den forste maaned.
Naeste uge glaader vi os rigtig meget til. Vi skal paa tirsdag paa udflugt til FN's domstol for folkedrabene i Rwanda og folge med i retssagen. Og fra torsdag til sondag skal vi paa safari og overnatte i telt midt mellem alle dyrene...(total Bubber og BS) ..:0)
Jeg haaber virkelig at alle har det godt. Det er rart at hore fra jer. I har vaeret saa sode til at skrive og det siger vi mange tak for. Det betyder meget. Vi savner jer alle. Hav det godt. Det har vi.
Knus fra Charlotte og Hjalte
Ps. Vi laegger her nogle billeder ud nedenfor
Saa er det blevet loerdag i Tanzania og der er bogtavlig talt sort af mennesker i indre Arusha i dag...hehe (Hjaltes joke)
Der er allerede nu naesten gaaet en uge og hold da op hvor har der vaeret mange indtryk. Vi er ved at vaenne os til at vaere her, men de goende hunde og galene hoens kl.5 om morgenen, hver dag, goer det svaert at faa sovet helt igennem. Vaerstfamilien er stadig utrolig sode.
Alt bliver lavet for os, og det er lidt maerkeligt ikke at faa lov til at hjaelpe med noget som helst, naar vi gerne vil.
Dette siger ogsaa lidt om deres kultur hernede. De er alle saa utrolig sode og naesten alle hilser paa os paa gaden og siger Jambo, som betyder hej. Velkomsten paa boernehjemmet er ogsaa bare saa dejlig. Hver dag bliver boernene saa glade naar vi kommer og mange giver en krammer eller high five.
I loebet af ugen var vi til et mode med den lokale NGO live, hvilket var en meget akavet affaere. Det var et foundraising arrangement, hvor live ville have at ville skulle give yderligere penge til deres projekter, hvilket ikke faldt i god jord os nogle af de frivillige og der var en stor diskusion. Det endte med at de ikke fik nogle penge og mange gik hjem sure over det. Hvilket vi ogaa gjorde. Vi er jo hernede som frivillige og har givet nok i forvejen. Maerkeligt.
Ellers gaar det stadig godt. det er blevet rigtig varmt og gaaturen hjem fra boernehjemmet paa 45 min i solen er meget haardt for lille mig (charlotte). Men vi skal vaenne os til det, hvis vi skal bestige noget af Kilimanjaro som vi har taenkt os efter den forste maaned.
Naeste uge glaader vi os rigtig meget til. Vi skal paa tirsdag paa udflugt til FN's domstol for folkedrabene i Rwanda og folge med i retssagen. Og fra torsdag til sondag skal vi paa safari og overnatte i telt midt mellem alle dyrene...(total Bubber og BS) ..:0)
Jeg haaber virkelig at alle har det godt. Det er rart at hore fra jer. I har vaeret saa sode til at skrive og det siger vi mange tak for. Det betyder meget. Vi savner jer alle. Hav det godt. Det har vi.
Knus fra Charlotte og Hjalte
Ps. Vi laegger her nogle billeder ud nedenfor
onsdag den 17. september 2008
Indlæg: 2 dage paa boernehjemmet
Mambo (Hvordan gaar det?)
Vi har nu vaeret paa boernehjemmet i to dage. Boernehjemmet og omgivelserne er vanvittigt fattigt og der foeles naermest uvirkeligt at vaere der. Men selvom forholdene er daarlige er boerne stadigt utroligt glade og smilende. Kun faa boern er stadig tydeligt paavirket af de kor de kommer fra. Der er en lille pige som naesten ikke siger noget og er svaer at faa til at spise - de siger det ikke er laenge siden hun mistede sine foraeldre. Det er naesten ikke til at baere.
Men, som naevnt, er de fleste boern fulde af energi og drengene elsker at spille fodbold, saa det har vi gjort meget af tiden. Hvis der bliver lavet en tunnel (spiller bolden igennem benene), griner de hoejlydt og raaber OLE!
Vi har ikke laert saa meget swahili endnu, men paa boernehjemmet er de meget fokuserede paa at hjaelpe os med at blive bedre til det. De andre frivilige, som har vaeret her laengere end os er er ret gode synes jeg.
Selvom det er helt fantastisk at vaere med til at goere boernenes hverdag sjovere og tryggere, saa foeler man stadig at man kunne goere mere. Jeg kan ikke lade vaere med at taenke paa, hvor meget overskud vi egentlig har hernede og jeg ville personligt gerne have haft mulighed for at hjaelpe endnu mere.
Kan ikke lige huske hvor meget jeg skrev om vores vaerts familie tidligere men. Den bestaar af mor og far og deres boern Brenda og ? (kan ikke huske hvad broren hedder - han er paa kostskole). Derudover er der flere tjenestefolk (ikke i gammeldags forstand, men de bor der i bytte for at lave mad og goere rent). De laver mad til os hver aften og vikan bare spoerge, hvis der er noget vi har brug for. Indtilvidere har de vaeret rigtigt soede. De snakker godt engelsk, hvilket er en stor fordel for os. Moren er laege og faren ejer en internet cafe (han arbejder ogsaa med turisme). Moren hedder Teddy og Faren hedder Bita. Jeg troede den anden dag at det var omvendt, saa kom til at sporge moren hvor Teddy var henne:-) Synes bare Teddy loed mest som et drengenavn!
Naa nu har jeg ikke mere tid desvaerre - skal nok snart laegge nogle billeder ud.
Ha det godt
KH Hjalte
ps. Tillykke med det nye barnebarn oensker vi begge hernede fra.
Vi har nu vaeret paa boernehjemmet i to dage. Boernehjemmet og omgivelserne er vanvittigt fattigt og der foeles naermest uvirkeligt at vaere der. Men selvom forholdene er daarlige er boerne stadigt utroligt glade og smilende. Kun faa boern er stadig tydeligt paavirket af de kor de kommer fra. Der er en lille pige som naesten ikke siger noget og er svaer at faa til at spise - de siger det ikke er laenge siden hun mistede sine foraeldre. Det er naesten ikke til at baere.
Men, som naevnt, er de fleste boern fulde af energi og drengene elsker at spille fodbold, saa det har vi gjort meget af tiden. Hvis der bliver lavet en tunnel (spiller bolden igennem benene), griner de hoejlydt og raaber OLE!
Vi har ikke laert saa meget swahili endnu, men paa boernehjemmet er de meget fokuserede paa at hjaelpe os med at blive bedre til det. De andre frivilige, som har vaeret her laengere end os er er ret gode synes jeg.
Selvom det er helt fantastisk at vaere med til at goere boernenes hverdag sjovere og tryggere, saa foeler man stadig at man kunne goere mere. Jeg kan ikke lade vaere med at taenke paa, hvor meget overskud vi egentlig har hernede og jeg ville personligt gerne have haft mulighed for at hjaelpe endnu mere.
Kan ikke lige huske hvor meget jeg skrev om vores vaerts familie tidligere men. Den bestaar af mor og far og deres boern Brenda og ? (kan ikke huske hvad broren hedder - han er paa kostskole). Derudover er der flere tjenestefolk (ikke i gammeldags forstand, men de bor der i bytte for at lave mad og goere rent). De laver mad til os hver aften og vikan bare spoerge, hvis der er noget vi har brug for. Indtilvidere har de vaeret rigtigt soede. De snakker godt engelsk, hvilket er en stor fordel for os. Moren er laege og faren ejer en internet cafe (han arbejder ogsaa med turisme). Moren hedder Teddy og Faren hedder Bita. Jeg troede den anden dag at det var omvendt, saa kom til at sporge moren hvor Teddy var henne:-) Synes bare Teddy loed mest som et drengenavn!
Naa nu har jeg ikke mere tid desvaerre - skal nok snart laegge nogle billeder ud.
Ha det godt
KH Hjalte
ps. Tillykke med det nye barnebarn oensker vi begge hernede fra.
Indlæg: dag 3
Jambo alle.
Efter tre dage i Tanzania (onsdag den 17 sep), er ved vi ved at vaenne os til den meget langsomme kultur, hvor der ikke er noget stress med at modes til tiden...:0)
Vi har nu arbejdet paa boernehjemmet i 2 dage og er meget facineret af hvor glade de smaa boern er, naar man taenker over at de har mistet deres foraeldre. der er ogsaa nogle af boernene som stadig har men af oplevelsen af at have mistet deres foraeldre, hvilket er meget rorernde.
Den daglige dag gaar med at staa op mellem 7-8, spise morgenmad og saa er der en gaatur paa omkring 15 min til dala dalaen. med den tager det ca. 15 min og saa har vi en gaatur paa omkring 45 min til boernehjemmet. saa vi faar masser af motion....:0)
I dag arbejdede vi sammen med mange af de andre frivillige, hvilket var rigtig dejligt saa hjalte og jeg ikke var alene. Desvaerre havde to af pigerne haft nogle daarlige erfaringer med den organisation vi rejser med, som desaerre paavirkede mig lidt. Men da hjalte og jeg endnu ikke har oplevet noget darligt, holder vi modet oppe.
Genelt er her meget trygt i Arusha, men de fleste anbefaler dog at vi ikke gaar rundt alene naar det bliver morkt. saa det lader vi vaere med.
Selvom at vi kun har vaeret her i 3 dage, har vi oplevet saa meget og dr er saa mange nye indtryk. Jeg ser frem til den naeste maaned paa boernehjemmet og endnu mere til naar vi skal rejse rundt alene. Haaber at alle har det godt i DK, det har vi her.
Knus fra en traet Charlotte efter en dag paa boernehjemmet
Efter tre dage i Tanzania (onsdag den 17 sep), er ved vi ved at vaenne os til den meget langsomme kultur, hvor der ikke er noget stress med at modes til tiden...:0)
Vi har nu arbejdet paa boernehjemmet i 2 dage og er meget facineret af hvor glade de smaa boern er, naar man taenker over at de har mistet deres foraeldre. der er ogsaa nogle af boernene som stadig har men af oplevelsen af at have mistet deres foraeldre, hvilket er meget rorernde.
Den daglige dag gaar med at staa op mellem 7-8, spise morgenmad og saa er der en gaatur paa omkring 15 min til dala dalaen. med den tager det ca. 15 min og saa har vi en gaatur paa omkring 45 min til boernehjemmet. saa vi faar masser af motion....:0)
I dag arbejdede vi sammen med mange af de andre frivillige, hvilket var rigtig dejligt saa hjalte og jeg ikke var alene. Desvaerre havde to af pigerne haft nogle daarlige erfaringer med den organisation vi rejser med, som desaerre paavirkede mig lidt. Men da hjalte og jeg endnu ikke har oplevet noget darligt, holder vi modet oppe.
Genelt er her meget trygt i Arusha, men de fleste anbefaler dog at vi ikke gaar rundt alene naar det bliver morkt. saa det lader vi vaere med.
Selvom at vi kun har vaeret her i 3 dage, har vi oplevet saa meget og dr er saa mange nye indtryk. Jeg ser frem til den naeste maaned paa boernehjemmet og endnu mere til naar vi skal rejse rundt alene. Haaber at alle har det godt i DK, det har vi her.
Knus fra en traet Charlotte efter en dag paa boernehjemmet
mandag den 15. september 2008
Indlæg: Puha for en rejse.
Saa er vi ankommet og har boet her en dags tid. Rejsen var godt nok langt, speciel naar man slet ikke kan sove. I Nairobi skulle vi selvfoelgelig vente i 2 timer ekstra paa vores fly, men vores kontakt person, samt 4 andre frivillige ventede paent paa os i Tanzania.
Vi har faaet en rigtig soed vaertsfamilie, som naermest behandler os som var vi konge og dronning. Vi har et rigtigt vestligt toilet (der er dog ikke noget braet, saa man sidder direkte paa kummen...), samt brussebad. vi kan ligge og sove samme seng og forholdene er rigtig gode i det heltaget.
Vi befinder os pt. i centrum af Arusha by. En by der er meget stoejende og forvirende. Mange kommer hen for at saelge os alt muligt, fordi vi er de hvide rige mennesker. Man foelser sig meget fremmed her, men befolkningen virker rar. De behandler en saa man foeler man er med i klassisk hollywood produktion, hvor man er den hvide laege der er kommet for at frelse Afrika.
Vi har ikke set boernehjemmet endnu og det bliver foerst imorgen vi skal derhen, saa det kan jeg ikke skrive meget om.
Indtil videre har det vaeret noget af et cirkus rent foelelsesmaessigt, hvor vi har vaeret meget nervoese. Det har der dog ikke vaeret grund til indtil videre. En meget positiv nyhed er at organisationen har planlagt en firedages safari for os, som koster smaa 3000 kr. det skal vi naeste torsdag (25.) og det glaeder vi os meget til.
Naa er ved at loebe toer for tid, saa vil smutte igen.
Vi har det godt
KH HJalte
Vi har faaet en rigtig soed vaertsfamilie, som naermest behandler os som var vi konge og dronning. Vi har et rigtigt vestligt toilet (der er dog ikke noget braet, saa man sidder direkte paa kummen...), samt brussebad. vi kan ligge og sove samme seng og forholdene er rigtig gode i det heltaget.
Vi befinder os pt. i centrum af Arusha by. En by der er meget stoejende og forvirende. Mange kommer hen for at saelge os alt muligt, fordi vi er de hvide rige mennesker. Man foelser sig meget fremmed her, men befolkningen virker rar. De behandler en saa man foeler man er med i klassisk hollywood produktion, hvor man er den hvide laege der er kommet for at frelse Afrika.
Vi har ikke set boernehjemmet endnu og det bliver foerst imorgen vi skal derhen, saa det kan jeg ikke skrive meget om.
Indtil videre har det vaeret noget af et cirkus rent foelelsesmaessigt, hvor vi har vaeret meget nervoese. Det har der dog ikke vaeret grund til indtil videre. En meget positiv nyhed er at organisationen har planlagt en firedages safari for os, som koster smaa 3000 kr. det skal vi naeste torsdag (25.) og det glaeder vi os meget til.
Naa er ved at loebe toer for tid, saa vil smutte igen.
Vi har det godt
KH HJalte
Indlæg: Endelig i Tanzania
Jambo.
saa er vi kommet til Tanzania og skriver nu dagen efter paa en internetcafe i centrum af Arusha. Maa indromme at det er en meget stor omvaeltning. Folelserne er mange og personligt har det vaeret rigtig haardt. Der er saa mange nye indtryk og i gaar aftes gik det op for mig at vi skulle vaere i Tanzania i 3 maaneder, hvilket gjorde at jeg fik hjemve. Heldigvis var Hjalte der for mig, saa nu gaar det bedre. Tak skat.
Naa men igaar tog flyveturen rigtig lang tid og da vi endelige landede i kenya og skulle det sidste stykke, var flyet forsinket. Men vi naaede det hele og en fra organisationen var der for at hente os da vi kom ud af lufthavnen. Det forste vi blev modt af da vi kom ud var stov og en masse safaribiler,som ogsaa var det vi korte med, hen tilvaertsfamilien. Vi blev ogsaa modt af andre frivillige (her kun piger), som er fra Canada og England og de er rigtig sode og vi har allerede aftalt at vi hver torsdag modes i et stor sted med biograf og andre ting, og hygge os.
Naa men vi naaede efter meget lang tid, hen til vores vaertsfamilie, som er rigtig sode. Huset er med tv, vestligt toilet og bad og vi har vores ejet sovevaerelse, som vi saetter billeder ind af naeste gang vi skriver.
Hende fra vaertsfamilien der hjaelper os hedder Brenda og er rigtig sod. og der bor ogsaa hendes mor og far. Hver dag naar vi skal til boernehjemmet, skal vi tage en bus der hedder en dala dala, som faktisk er en minivan og i den er der som regel 20 mennesker. Sindsygt, men spaendende at prove.
I dag har vi haft intromode, og vi har set en del af byen og i morgen skal vi saa hen til det boernehjem hvor vi skal vaere den naeste maaned. Vildt at taenke sig.
Jeg vil slutte af nu, men vil gerne sige at vi har det godt. Jeg haaber at alle har det godt i Danmark og mor du skal ikke bekymre dig...:0)
Jeg savner jer alle meget og skriver snart igen. Min egen mobil virker forst om en uge hernede, saa jeg skrive fra hjaltes hvis det er og den skal I ogsaa skrive til. (+4560771984)
Hav det rigtig godt.
knus og kys fra charlotte
saa er vi kommet til Tanzania og skriver nu dagen efter paa en internetcafe i centrum af Arusha. Maa indromme at det er en meget stor omvaeltning. Folelserne er mange og personligt har det vaeret rigtig haardt. Der er saa mange nye indtryk og i gaar aftes gik det op for mig at vi skulle vaere i Tanzania i 3 maaneder, hvilket gjorde at jeg fik hjemve. Heldigvis var Hjalte der for mig, saa nu gaar det bedre. Tak skat.
Naa men igaar tog flyveturen rigtig lang tid og da vi endelige landede i kenya og skulle det sidste stykke, var flyet forsinket. Men vi naaede det hele og en fra organisationen var der for at hente os da vi kom ud af lufthavnen. Det forste vi blev modt af da vi kom ud var stov og en masse safaribiler,som ogsaa var det vi korte med, hen tilvaertsfamilien. Vi blev ogsaa modt af andre frivillige (her kun piger), som er fra Canada og England og de er rigtig sode og vi har allerede aftalt at vi hver torsdag modes i et stor sted med biograf og andre ting, og hygge os.
Naa men vi naaede efter meget lang tid, hen til vores vaertsfamilie, som er rigtig sode. Huset er med tv, vestligt toilet og bad og vi har vores ejet sovevaerelse, som vi saetter billeder ind af naeste gang vi skriver.
Hende fra vaertsfamilien der hjaelper os hedder Brenda og er rigtig sod. og der bor ogsaa hendes mor og far. Hver dag naar vi skal til boernehjemmet, skal vi tage en bus der hedder en dala dala, som faktisk er en minivan og i den er der som regel 20 mennesker. Sindsygt, men spaendende at prove.
I dag har vi haft intromode, og vi har set en del af byen og i morgen skal vi saa hen til det boernehjem hvor vi skal vaere den naeste maaned. Vildt at taenke sig.
Jeg vil slutte af nu, men vil gerne sige at vi har det godt. Jeg haaber at alle har det godt i Danmark og mor du skal ikke bekymre dig...:0)
Jeg savner jer alle meget og skriver snart igen. Min egen mobil virker forst om en uge hernede, saa jeg skrive fra hjaltes hvis det er og den skal I ogsaa skrive til. (+4560771984)
Hav det rigtig godt.
knus og kys fra charlotte
fredag den 12. september 2008
Indlæg: Dagen før den store dag...
Hej alle.
Velkommen til vores blog (her mener vi Hjalte og Charlottes blog... hvis nogen var i tvivl:-)). Følelserne er mange... sommerfugle boltrer sig i vores maver som var det på en sommereng i juni. (hjalte skriver)
Vi er rigtig spændte og glæder os meget men mærkeligt er det også, da det er noget af et eventyr vi skal ud på. (charlotte skriver nu). "Hvad har vi dog rodet os ud i" tænker vi lige nu.
Til jer som ikke har fået så meget at vide om rejsen, har vi nedenfor sat et kort ind over Tanzania, så I lettere kan følge med i vores rejse rundt i landet. (hvis I klikker på kortet vil det komme op i større format - mon steffen kan finde ud af det??;0)
Planen er at vi starter i byen Arusha, som er en af Tanzanias største med ca. 270.000 indbyggere. Arusha er nok mest kendt for at være hjemsted for den internationale FN domstol, der efterforsker folkedrabene i Rwanda, hvorfor den bliver kaldt for Afrikas Genéve.
Arusha er også hjemsted for vores ophold på børnehjemmet den første måned.
Her skal vi bo hos en værtsfamilie, hvilket vi er meget spændte på, da vi ikke helt ved hvilke forhold vi kommer til at leve under (dette vil I selvfølgelig høre meget mere om).
Når den første måned så er veloverstået, begynder vores backpackerliv at tage fart og vi skal ud på store eventyr. Vi starter med at drage nordvest mod Serengetisletten og resten af tiden rejser mod kysten som vi følger ned sydpå, hvor vi vil komme forbi Dar Es Salaam. (den største by og tidligere hovedstad). (Detaljer om hvad vi skal se kommer undervejs)
Nå nu er vi ved at være trætte og vil pakke det sidste færdigt. Vi glæder os til at skrive næste gang fra Tanzania.
Pas på jer selv
Knus og kram
fra
Charlotte og Hjalte
Ps. "Rejsen til Saturn" har premiere den 26 september, kan I ikke bare se den for vores skyld!!!
Velkommen til vores blog (her mener vi Hjalte og Charlottes blog... hvis nogen var i tvivl:-)). Følelserne er mange... sommerfugle boltrer sig i vores maver som var det på en sommereng i juni. (hjalte skriver)
Vi er rigtig spændte og glæder os meget men mærkeligt er det også, da det er noget af et eventyr vi skal ud på. (charlotte skriver nu). "Hvad har vi dog rodet os ud i" tænker vi lige nu.
Til jer som ikke har fået så meget at vide om rejsen, har vi nedenfor sat et kort ind over Tanzania, så I lettere kan følge med i vores rejse rundt i landet. (hvis I klikker på kortet vil det komme op i større format - mon steffen kan finde ud af det??;0)
Planen er at vi starter i byen Arusha, som er en af Tanzanias største med ca. 270.000 indbyggere. Arusha er nok mest kendt for at være hjemsted for den internationale FN domstol, der efterforsker folkedrabene i Rwanda, hvorfor den bliver kaldt for Afrikas Genéve.
Arusha er også hjemsted for vores ophold på børnehjemmet den første måned.
Her skal vi bo hos en værtsfamilie, hvilket vi er meget spændte på, da vi ikke helt ved hvilke forhold vi kommer til at leve under (dette vil I selvfølgelig høre meget mere om).
Når den første måned så er veloverstået, begynder vores backpackerliv at tage fart og vi skal ud på store eventyr. Vi starter med at drage nordvest mod Serengetisletten og resten af tiden rejser mod kysten som vi følger ned sydpå, hvor vi vil komme forbi Dar Es Salaam. (den største by og tidligere hovedstad). (Detaljer om hvad vi skal se kommer undervejs)
Nå nu er vi ved at være trætte og vil pakke det sidste færdigt. Vi glæder os til at skrive næste gang fra Tanzania.
Pas på jer selv
Knus og kram
fra
Charlotte og Hjalte
Ps. "Rejsen til Saturn" har premiere den 26 september, kan I ikke bare se den for vores skyld!!!
søndag den 7. september 2008
Indlaeg: En uge endnu.
Kun en uge endnu til afrejsen fra Kastrup lufthavn og sommerfuglene har forlængst indtaget deres plads i vores dertil indrettede maver.
Abonner på:
Opslag (Atom)
