Indlaeg: Saa er vi ankommet til Tanga

Hej alle.

Saa er vi kommet frem til den naeste destination, men foerts vil vi lige fortaelle om de andre dage i Moshi. Vi ankom som sagt til Moshi i mandags, sammen med de tre canadiske piger. De tog saa hjem igen samme dag, og vi var for foerste gang paa turen, fuldstaendig overladt til os selv. Det var en rigtig dejlig tanke, men ogsaa lidt skraemmende, da vi nu officielt var paa egen haand.
Det vi var kommet til Moshi for, var primaert at se Kilimanjaro, hvilket vi saa planlagde om tirsdagen. Efter at have talt med to forskellige der gerne ville saelge os en 1 dags tur til Kilimajaro, tog vi den sidste vi snakkede med, da han loed mere trovaerdig og hos ham kunne man ogsaa tage turen om torsdagen i stedet for om onsdagen, som Charlotte helst ville. Det endte med at koste 110 dollars pr. parson, hvilket svare til ca. 605 kr.

Onsdagen gik saa med at bestille busbillet til Tanga om fredagen, og se det sidste af byen som indebar et hinduistisk tempel, samt en katolsk kathedral. Meget smuk.

Den store dag var kommet og vi skulle bestige noget af Kilimajaro. Vi fik af vide at vi skulle moede et bestemt sted kl.8 og saa ville guiden komme. Han kom selvfoelgelig over en halv time for sent (saadan er det hernede) og da han kom virkede han ikke lige frem som en der var vildt interesseret i at gaa paa tur. Naa men vi maatte jo tage det med et smil og haabe paa det bedste. Vi havde fortalt det selskab vi tog turen med, at det skulle vaere saa billigt som muligt, hvilket indebar offentligt transport. Hvilket hernede betyder en tur i dala dalaen i en time, sammen med 30 andre mennesker. Naa men vi naede da endelig frem og efter en del indskrivninger ved gaten, gik turen ellers opad. Vi spurgte guiden om lidt info og fik af vide at det ca. ville tage 3 timer at komme til det foerste hut, som vi skulle og at der ca. var 10 km. Det gik godt og det var en rigtig smuk tur, men ogsaa haardt for benene isaer for Charlotte. Men vi naede det og udsigten var ubeskrivelig smuk og fantastisk og det var en vild foelelse at staa der oppe. Det begyndte dog at regne og vi maatte desvaerre skynde os ned igen. Vi blev saa vaade og det var saa koldt at Hjalte maatte laane Charlottes sokker til haenderne, hvilket saa hyldende morsomt ud. (bare rolig sokkerne var rene og ikke brugte)
Paa vej ned var det saa gladt at Charlotte formaaede at falde to gange, hvilket hun stadig har meen af i dag. Men det var heldigvis kun nogle faa skrammer.
Vi kom dog hele ned og var saa ubeskrivelig traette, men ogsaa stolte over at vi havde klaret det. Det endte med at vi havde vandret 20 km i det hele, hvor det opad var en stigning paa 800 m. Da vi naaede til det hut vi skulle, var vi oppe i 3000 meters hoejde. Bjerget er 5896 meter hoejt.
Da vi kom hjem fra turen var det naesten paa hoved i seng, da vi skulle tidligt om naeste dag og videre til Tanga.
Vi naaede bussen og efter at have ventet i lang tid paa at bussen koerte, var vi afsted. Bussen var af okay standard, lidt under en HT bus derhjemme. og turen tog ca. 5 og en halv time. Vi havde ikke kunne booke nogetr hotel i Tanga og tog derfor chancen. Det skulle vi ikke have gjort, for det sted vi gerne ville hen var fuldt og det var de mange steder. Vi fandt til sidst et sted midt inde i byen, hvor et vaerelse koster 15.000 sh. Det er et skoent vaerelse med toilet og bad og et rigtig godt til prisen. Selve Tanga er en hyggelig by og det er dejligt nu er vaere ude ved kysten. I dag regner vi med at tage paa stranden og i morgen har vi planlagt at skulle ud og se nogle grotter. Selvom byen er hyggelig, regner vi med at tage videre igen paa mandag til Da es Saalam for at komme til Zanzibar.

Til alle der spoerger om det dyr der hedder en dik dik. Det er et lille dyr, som minder lidt om en mini antilope.

Til mor(helle). Jo tak jeg har set din mail, har bare helt glemt at svare tilbage. Det maa du undskylde. det er lige med at huske det hele...:0)

Ellers gaar det gaar det godt her. Vi har faaet tv paa vaerelset her i Tanga og foelger derfor med i hvad der sker i verden paa bbc. Hold da op hvor er det vildt med finanskrisen. Det er synd for alle den der har mistet deres job i Kina.

Naa men haaber at alle har det godt. Vi skriver mere paa bloggen i starten af naeste uge. Pas paa jer selv.

Knus og kram fra Hjalte og Charlotte

ps. desvaerre virker det ikke ordentligt her, saa vi kan ikke laegge billeder ud.